Husk energimærke ved salg af andelsbolig

energimærkning andelsboligNår en andelsbolig såvel lejlighed som fritliggende boliger sættes til salg, er der lovkrav om en energimærkning før andelen udbydes til salg. I 2016 blev lovgivningen ændret, så alle fritliggende eller rækkeandelsboliger (uden etager) anses som værende enkelte boliger og dermed skal de selvstændigt energimærkes og den enkelte andelshaver skal sørge for mærkningen og betale den før et eventuelt salg. Energimærkningen er som udgangspunkt gyldig 10 år frem, så længe der ikke laves væsentlige ændringer på boligen, som påvirker energiforbruget f.eks. efterisolering. Energimærket har til formål, at give et samlet overblik over boligens energimæssige tilstand og forbrug. Mærket går fra A til G, hvor A er bedst. Rapporten omfatter: – Isolering af vægge – Isolering af loft, etageadskillelse – Isolering af gulv, kælder – Vinduer og døre – Varmekilde og tilstand Ud over de områder der direkte påvirker energiforbruget i boligen, vil der også være et forslag til forbedringer på de områder hvor det er muligt inkluderet en beregning på hvad det ca. vil koste og dermed også om det kan betale sig på kort eller lang sigt. Eksempel: En etplans villa har kun 100 mm loftisolering og derfor vil der i energimærkningen være forslag til efterisolering op til 400 mm. Ud fra de sidste 3 års varmeforbrug, kan besparelsen beregnes og derved er det let at se om det er arbejdet værd.

Husk boligadvokaten ved salg

Når energimærkningen er på plads er det lovligt at udbyde andelen til salg. Her er en boligadvokats hjælp en god ide, så alle de juridiske dokumenter er på plads og der ikke er overraskelser under handlen. Læs mere om boligadvokater her

Hvad koster energimærkningen?

Til andelsforeninger med rækkehuse, skal der indhentes et samlet tilbud, da det er hele ejendommen, der energimærkes samlet og ikke som ved rækkehuse og fritliggende boliger selvstændigt. Energistyrelsens retningslinjer for huse ligger på Max Kr. 6.125 for huse under 100 kvm. Der kan dog være et mindre tillæg, hvis boligen er fra før 1980. Energimærkningen er som tidligere nævnt gyldig i 10 år og derfor vælger mange andelsforeninger at indhente samlet til bud på alle fritliggende boliger og på den måde spare hver andelshaver en hel del – Der vil det jo så naturligvis kun være dem, der forventer fraflytning inden for 10 år som er interesseret. Der kan være en hel del at spare pr. andel, da hver andel ofte er ens opbygget og det derfor er enormt nemt for energikonsulenten at lave dem.