Regler for renovering- og Miljøscreening

Miljøscreening af bygningMan skulle umiddelbart tro, at det her i 2018 ikke skulle være nødvendigt at være bekymret for, om der bliver tjekket for skadelige stoffer, når bygninger skal bygges om eller rives ned. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Der er i høj grad grund til bekymring, da kommunerne for det første mangler fælles retningslinjer for, hvordan en miljøscreening håndteres korrekt og for det andet i alt for mange tilfælde ikke tager miljøscreeningen alvorlig og simpelthen undlader at risikovurdere bygninger samt ser gennem fingre med forkert håndtering af for eksempel asbest og PCB.

Dødbringende asbest

Tidligere anvendte man materialer og stoffer i byggeriet som man nu har fundet ud af er dødeligt farlige eller meget sundhedsskadelige. Asbest er et stof, der hører til i den allerfarligste kategori, da det ødelægger lungerne på dem, der bliver udsat for de fibre, det består af. Der skal ganske få fibre til før lungerne tager skade. Ægtefællerne til de tidligere fabriksarbejdere på en eternitfabrik i Aalborg har fået tilkendt erstatning, fordi de fibre som arbejderne havde i deres tøj, på huden og i håret, når de kom fra arbejde, var nok til at ægtefællerne blev syge. Asbest er ikke farligt så længe det sidder som hele plader for eksempel på et loft eller på tage, men i det øjeblik der pilles ved det i forbindelse med renovering og nedrivning, er det støv der opstå direkte dødbringende.

Manglende risikovurdering

Man brugte asbest, fordi det er et utrolig stabilt materiale, men efter man fandt ud af, hvor farligt det er, er det essentielt at få kendskab til, om der er asbest i en bygning, inden en renovering eller nedrivning igangsættes. Beboere og arbejdere skal nemlig beskyttes fuldstændig mod asbeststøvet. Alligevel er der i 16 % af Danmarks kommuner en risiko for, at arbejderne støder på asbest under arbejdet med bygninger, fordi der ikke er foretaget en risikovurdering.

PCB giftigt for mennesker og miljøet

Det samme gælder desværre stoffet PCB, som også er meget sundhedsskadeligt. Det er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, er skadeligt for fostre og fremmer diabetes. I hver 10. kommune stilles der ikke krav til, at bygninger skal screenes for PCB. Det giftige stof PCB blev i 60’erne og 70’erne blandt andet brugt som fugemateriale. Det giftige stof spreder sig ud i de nærliggende byggematerialer, som dermed også bliver sundhedsskadelige. Ligesom ved fjernelse af asbest skal arbejderne beskyttes så de slet ikke kommer i kontakt med stoffet og ikke indånder det. Ud over at PCB er farligt ved nærkontakt, er det også farligt for miljøet. Det hober sig op i fødekæderne og især havpattedyr og isbjørne er ramt. Derfor er kommunerne forpligtet til at hindre PCB i at ende i naturen. Grænserne er helt klare, når det gælder, hvilke koncentrationer af PCB, der skal håndteres som farligt affald.

Manglende fælles retningslinjer

I en miljøscreening bør der også ud over asbest og PCB screenes mod zink og bly, PAH stoffer og klorparaffiner der kan forekomme i termoruder, der er produceret mellem 1977 og 2012. Problemet er, at der ikke er udviklet nogle fælles kommunale retningslinjer for miljøscreeninger endnu. Det betyder at kommunerne håndterer problematikken vidt forskelligt og at nogle direkte går uden om lovgivningen.

Et økonomisk problem

Ud over at være et stort problem rent sundheds- og miljømæssigt, kan den manglende miljøscreening også ende med at være et økonomisk problem for bygherren eller entreprenøren. Hvis vedkommende ikke er klar over, at den bygning, der skal arbejdes med indeholder farlige stoffer, vil det komme som en meget ubehagelig overraskelse, hvis der for eksempel skal stilles en miljøboks op, eller hvis malingen, der er brugt til facaden, indeholder PCB eller tungmetaller og, der derfor skal benyttes afdækning og særligt udstyr, når malingen skal fjernes for at hindre at stoffet spredes. Når dette ikke er medregnet i budgettet eller tidsplanen vil det både fordyre og forsinke processen.